Hop til hovedindholdet

Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet logo

Propaganda og desinformation på sociale medier


Dato og tid

Onsdag d. 11. oktober 2023 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 1. september 2023 kl. 09:00

Sted

Bygning 35, Gammeltoftsgade 13, 1355 København K Bygning 35
Gammeltoftsgade 13
1355 København K

Propaganda og desinformation på sociale medier


Kort om kurset

Europa står overfor en lang række af potentielle hybrider trusler. Fænomener som påvirkningskampagner, sabotage og læk går ofte hånd i hånd med manipulerende information, hvor formålet er at ændre vores holdninger eller adfærd. Kurset vil give dig en teoretisk forståelse af dynamikken bag online propaganda og desinformation samt give et indblik i den seneste empiriske forskning på området. Kurset vil i høj grad tage udgangspunkt i eksempler fra Ruslands invasion af Ukraine og bruge dem til at forstå potentielle informationstrusler i Danmark. På kurset vil du deltage i øvelser og dialoger med de øvrige kursusdeltagere med det formål at forstå propaganda samt påvirkningskampagner på sociale medier og at diskutere strategier, der kan bruges til at modarbejde online manipulation.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for dig, der arbejder med sikkerhedspolitik, politisk kommunikation, PR eller journalistisk, og som gerne vil vide mere om de informationsmæssige trusler som offentlige institutioner, virksomheder og samfundet mere bredt står overfor.

 Dette får du ud af at deltage:

  • Teorier, der kan bruges til at analysere og modarbejde online propaganda
  • Empiriske forskningsresultater fra forskellige lande om online polarisering, mis- og desinformation. Det inkluderer både forskning om omfanget af misinformation samt de faktorer, der driver spredningen.
  • Evidensbaseret overblik over de værktøjer, der kan bruges til at mindske online manipulation.
  • Et indblik i, hvordan fremmede stater kan være med til at forfølge strategiske mål gennem online manipulation.
  • Et rum, hvor du sammen med de øvrige deltagere kan reflektere over, hvordan vi kan styrke samfundets resistens overfor online manipulation og hybride trusler.

Kursusleder

Yevgeniy Golovchenko. adjunkt ved Institut for Statskundskab og Københavns Center for Social Datavidenskab (SODAS), Københavns Universitet. Yevgeniy specialiserer sig i politisk kommunikation i forbindelse med internationale konflikter. En del af hans arbejde går ud på at integrere nye metoder fra datavidenskab i studier af politik og sociale medier.

Yevgeniy har publiceret videnskabeligt arbejde om online desinformation, propaganda og censur med særlig fokus på Rusland og Ukraine. Han har været besøgende forsker på New York University, hvor han undersøgte Ruslands indblanding i præsidentvalg i USA i samarbejde med Center for Social Media and Politics.

Yevgeniy har givet mange gæsteforelæsninger forskellige steder i verden – fra Berlin og Bern til Tokyo og hans ekspertudsagn er blevet brugt i medier som The Washington Post, Time Magazine, CNBC og Wired.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, EVU koordinator

jkm@samf.ku.dk

Kontaktinformation til arrangør

Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, EVU koordinator

jkm@samf.ku.dk